"Ministeren bedes kommentere vedlagte henvendelse fra Niels Fjeldberg, Viborg og oplyse, om ministeren vil bidrage til at sikre, at de personer, der har fået bøder i strid med Højesterets afgørelse m.h.t. fortolkningen af Buslovens § 1, får deres sager genoptaget og om ministeren finder, at der er behov for lovgivningsmæssige initiativer til præcisering af Busloven.”

Svar:

I henvendelsen gør Niels Fjeldberg opmærksom på, at Højesteret i to sager fra 11. marts i år har taget stilling til spørgsmålet om, under hvilke betingelser private personer kan foretage buskørsel, uden at kørslen er omfattet af tilladelseskravet i buslovens § 1, stk. 1. Højesteret har afvist, at begrebet ”nærmere tilknytning” i relation til privates kørsel kan begrænses til nærmeste familie, således som bestemmelsen med baggrund i lovbemærkningerne hidtil har været fortolket. Højesteret har nu slået fast, at der må befordres passagerer med nærmere tilknytning til bussens ejer, f.eks. også nære venner.

Jeg er bekendt med, at rigsadvokaten i brev af 28. marts 2008 har pålagt samtlige statsadvokater og politidirektører at gennemgå sager om overtrædelse af buslovens § 1, stk. 1, som er afgjort på baggrund af den hidtidige fortolkning af loven med henblik på at vurdere, om der er truffet afgørelser i strid med Højesterets domme af 11. marts 2008.

Færdselsstyrelsen har oplyst, at styrelsen fra tidspunktet, hvor styrelsen blev bekendt med højesteretsdommene, har administreret i overensstemmelse med disse. Oplysningerne om tilladelsesfri buskørsel på styrelsens hjemmeside er således blevet tilpasset den ændrede fortolkning, og skriftlige og telefoniske forespørgsler om tilladelsesfri buskørsel besvares i overensstemmelse med denne.

Endvidere har styrelsen oplyst, at den ændrede fortolkning af begrebet "nærmere tilknytning" efter styrelsens opfattelse ikke vil medføre en større ændring af retstilstanden på området, da det er styrelsens vurdering, at mange ejere af private busser ikke har været bekendt med den hidtidige fortolkning af begrebet og derfor også har befordret andre end den nærmeste familie.

Jeg finder ikke, at der er grundlag for en ændring af busloven, da det stadigt er et krav, at passagererne skal have en nærmere tilknytning til bussens ejer, og kredsen af passagerer, der lovligt kan befordres, således fortsat er begrænset. Den nye praksis lovliggør blot den kørsel, der i stort omfang formentlig allerede har været udført med busser tilhørende private personer.

Med venlig hilsen

Carina Christensen