Print side | Luk vindue

Projekt VW: bør jeg løbe skrigende væk?

Udskrevet fra: caravelle.dk-Forum
Kategori: Hyggerummet
Forum navn: Velkommen til caravelle.dk
Forum beskrivelse: Her kan nye medlemmer præsentere sig selv og deres bil.
Web-adresse: http://www.caravelle.dk/forum/forum_posts.asp?TID=44761
Udskrevet den: 10 Juli 2020 kl. 04:34


Emne: Projekt VW: bør jeg løbe skrigende væk?
Besked fra: jksvane
Emne: Projekt VW: bør jeg løbe skrigende væk?
Posteringsdato: 26 Juni 2018 kl. 13:21
Hej alle,
Jeg har brug for et godt råd.
Jeg har købt en VW Transporter Kombi 2.5 TDI 4Motion (LWB) fra forsvaret.
Den er fra 2007/8 og har 200.000 km på klokken.
Den kostede 30.000 inkl moms. Den kører og trækker forbløffende godt. Den bliver heller ikke for varm eller noget.
MEN: Den har (mildest talt) fået en seriøs omgang tæsk af de dygtige billister inde hos forsvaret.

Der er billeder af den https://drive.google.com/drive/folders/1zmjoHNpk7AYP6-D5FbttXorw6FdB8sGS?usp=sharing" rel="nofollow - her : https://drive.google.com/drive/folders/1zmjoHNpk7AYP6-D5FbttXorw6FdB8sGS?usp=sharing

Min plan er at sætte den nogenlunde i stand. Jeg har mod på alt det kosmetiske selv (buler, rust, lak, interiør, trim, sæder osv.) og den del er ikke så vigtig for mig. Jeg kører gerne i en grim bil - bare den kører godt. Jeg har dog ikke mod på alt det mekaniske, så for den del skal jeg finde en mekaniker der både kan og gider!
Overvejer fx PolenRep, andre steder i udlandet osv. Tænker man kommer langt ift. mekanisk renovering for fx 50.000?

Lige nu giver vores egen mekaniker i DK den nye bremser hele vejen rundt og fikser de andre ting der skal til at få den igennem et syn + toldsyn (fx spejle osv), så den kan komme på hvide plader.
Jeg ved endnu ikke hvad skattefar vil have (uff! tør næsten ikke tænke på det).
Han (vores mekaniker) synes, at det er et fuldstændig åndssvagt projekt.

Da han sagde det, overvejede jeg selvfølgelig virkelig alvorligt, om jeg bare skulle skille mig af med den... men omvendt: jeg synes den er fed, og jeg ville være stolt af (og elske!) at sætte den istand som weekend camper. Og han (vore mekaniker) har slet ikke "VW Kombi drømmen", så han kan slet ikke se pointen med at redde den ;-) (sagde faktisk blandt andet, at det var åndsvagt med en 4x4 som camper - og der er der vist flere T3 Syncro-folk der, ligesom jeg, er uenige).

Jeg har derfor brug for en god second opinion fra nogen VW Kombi entusiaster: Kan det her projekt på nogen måde gå? Skal jeg kaste alle de mange mange timer og mange mange penge efter den? - eller skal jeg løbe skrigende væk fra projektet så hurtigt jeg kan?

Er særligt nervøs for undervognen - er det for meget rust til det giver mening at forsøge at redde den?

Håber i kan hjælpe med et godt råd!

Mvh J.







Svar:
Besked fra: Mekaniker
Posteringsdato: 29 Juni 2018 kl. 09:28
Det skal jo kun give mening for dig!

Når det er sagt, så ligner det en større opgave. Jeg ville ofre et toldsyn og finde ud af hvad afgiften bliver. Når du ved det, er det lidt nemmere at lave et budget.

Personligt tror jeg ikke at det bliver en god forretning...


Besked fra: jksvane
Posteringsdato: 29 Juni 2018 kl. 10:27
Tak for svaret.
Det er præcis det, jeg havde tænkt - jeg har fået en pris på 10-15.000 for at gøre den synsklar, og så kan den jo så køre igennem toldsynet også i een omgang.
Og så må jeg se kritisk på budgettet, en gang for alle, når skat har givet mig en pris på afgiften.

En god forretning bliver det nok aldrig - men hvis bare det ender med at hænger ok sammen økonomisk, kan det måske gå.




Besked fra: Mekaniker
Posteringsdato: 09 Juli 2018 kl. 20:37
Så 30.000,- + 10-15.000,- for at komme til syn?

Jeg ville stoppe lige med det samme!




Print side | Luk vindue